Er du begyndt at spørge dig selv: Drikker jeg for meget?
Bliver et enkelt glas eller to alt for ofte til en flaske? Eller to?
Måske er det ikke helt så meget endnu - men du kender måske det med, at du ofte skænker dagens første glas op med en følelse af endelig at kunne slappe af, og du mærker roen brede sig i kroppen efter de første slurke.
Det kunne godt være en indikation på en begyndende afhængighed.
Andre indikationer
Er du god til at finde anledninger til "et lille glas"? Når du fortjener en belønning, når du har brug for trøst. Når vejret er smukt, eller når du længes efter ferie. Når der er knas med kærligheden, eller når du føler dig lykkelig.
Er du god til at slå småbekymringerne hen, når de finder på at dukke op? "Vel drikker jeg da ej for meget". Du er jo trods alt ikke den, der drikker mest i omgangskredsen. Du kan jo sagtens passe dit arbejde. Du kan jo holde op, når du vil.
Overvej eventuelt:
Hvis du ikke selv er bekymret for dit drikkeri, så er det vel ligegyldigt, at du ikke er den, der drikker mest i din omgangskreds?
Hvis du ikke selv synes, du drikker for meget, så behøver du vel ikke argumentere over for dig selv med, at du jo passer dit arbejde?
Hvis du har helt styr på dit drikkeri, hvorfor så nævne over for dig selv (og måske andre), at du kan stoppe, når du vil?
Advarselssignaler
Er du holdt op med at omgås bestemte venner, fordi de har udtrykt bekymring for dit drikkeri?
Er der ting, du har skåret ned på, eller som er gledet helt ud af dit liv, på grund af dit drikkeri?
Er der planer, som ikke er blevet til noget på grund af dit drikkeri?
Er du kommet til at bryde løfter på grund af dit drikkeri?
Lyver du om drikkeriet? Forsøger du at skjule det?
Nu er ovenstående jo kun en slags vejledende spørgsmål - og for overhovedet at kunne bruge dem er det vigtigt, at du er ærlig over for dig selv.
Kan du svare bekræftende på de fleste af de sidste, kan jeg ikke anbefale dig at fortsætte på samme måde. For du er nok allerede et sted, hvor det ikke er så rart at være dig, og det bliver bare værre herfra.
Men der er mange niveauer af drikkeri, og der er forskellige måder at drikke på.
Er festen bare ikke er så sjov mere, og ender du altid med at drikke mere, end du ønsker?
Har du drukket en del over en længere periode, selv om du egentlig gerne vil drosle ned og måske har indført alkoholfrie aftener?
Kan du ikke lade være med at tage det første glas? Og bliver det altid til flere trods aftalen med dig selv om at nøjes med det ene?
Har du forsøgt at holde op mange gange? Men er hver gang begyndt igen, fordi alting blev så trist og ulideligt?
Det er ikke sikkert, der er nogen grund til, at du drikker. Det kan være en trang til fest, som er blevet en dårlig vane. Det kan også være, at du vil væk fra noget, du ikke vil mindes eller ikke vil føle. Måske en kombination.
Jeg havde selv en halv snes gode grunde, jeg vekslede mellem, for der måtte jo være en forklaring på mit drikkeri. Og når jeg fandt den rigtige og kom helt til bunds i den, ville det være som en magisk trylleformular, der fik mig til at kunne drikke normalt.
Men ofte gjorde det mig bare deprimeret at grave efter grunde. Og hver eneste grund gav mig blot lyst til at drikke mere.
Hvis du nu tænker: "Det er nemt nok at sige. Du kender ikke mit liv. Idiot." Så overvej eventuelt, om dine problemer bliver mindre af, at du drikker - eller kun mens du drikker.
Du skal endelig ikke skamme dig. Hvis det kan trøste, ved de fleste i din omgangskreds det nok allerede. Tør du åbne dig og række ud, er jeg sikker på, at de fleste gerne vil hjælpe og støtte dig.
Du vil nok opdage, at de fleste er bedre til at støtte end til at hjælpe. Men tag imod støtten, og find hjælpen andre steder.
Du kan finde forskellig inspiration på de næste sider.