Kort selvbiografi

Jeg kom i Minnesotabehandling i 2004 efter i fem år at have forsøgt at få styr på mit drikkeri og hashmisbrug ved hjælp af samtaleterapi og viljestyrke. Men jo mere jeg ledte efter grunde til, at jeg drak, jo flere syntes jeg at finde, og jo mere lyst gav det mig til at drikke. Og viljestyrke havde jeg åbenbart ikke. Jeg havde i hvert fald ikke nok til at holde mig fra flasken, når den eneste gevinst ved at gøre det var, at jeg blev mere ulykkelig og blev holdt vågen om natten af tanker, jeg ikke brød mig om at være i.

Tre uger inde i min behandling kunne jeg pludselig falde i søvn, og da jeg fire uger efter kom hjem til min ikke helt rengjorte lejlighed, havde jeg ikke længere lyst til at drikke eller ryge hash og har ikke haft det siden.

Jeg begyndte at gå til AA-møder og kom i mange år i Ryesgade 107 på Østerbro i København, hvor jeg nok har siddet til knap tusind møder, hvoraf godt hundrede har været som mødeleder.

Jeg har taget de tolv trin og hjulpet andre igennem dem. Blandt andre en yngre fyr, som jeg inden da havde været med til at holde fra at drikke over telefonen. Han var gået på druk i Kina og var blevet fyret af sit firma, og vi skulle have ham ædru, så han kunne komme ombord på et fly hjem.

Jeg er vokset op i den pænere del af Odense, hvor vi spillede rundbold på gaden, og det mest traumatiserende i min opvækst var vist at læse om Hestekragen i Silas-bøgerne. I dag bor jeg i Middelfart i et byhus, jeg selv har restaureret det meste af. Jeg har højbede i min have, en landevejsracer til motion og mentalhygiejne, og jeg har en lille hund, som giver mig ret, når jeg taler med mig selv.