Måske kender du den franske sociolog Bourdieus kapital-begreber, som denne teori er inspireret af. Den er udviklet af to amerikanske forskere på baggrund af interviews med narkomaner og alkoholikere, som er sluppet ud af deres misbrug uden behandling. På flere behandlingssteder bruges teorien nu som redskab til for eksempel at vurdere den enkeltes behov for efterbehandling.
Teorien kan til en vis grad forklare, hvorfor nogle har nemmere ved at komme ud af deres afhængighed end andre - og har nemmere ved at lægge den helt bag sig. Men måske er den mest brugbar til at finde ud af, hvordan man bedst styrker sine egne muligheder for ikke at falde i igen.
Teorien bruger begreberne social, fysisk, menneskelig og kulturel kapital. Den sociale kapital fortæller om, hvor stærkt det sociale netværk er, hvor meget man støttes i vejen ud af misbruget, og om man mødes med forventninger af venner og familie.
Menneskelig kapital kan handle om uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, men indbefatter også menneskelige kundskaber og egenskaber som for eksempel viden og helbred, mens den fysiske kapital fortæller om de økonomiske forhold – indkomst, opsparing, boligform – og dermed for eksempel om muligheden for at tage orlov.
Kulturel kapital beskrives gennem de kulturelle aktiviteter, man bruger tid på i og uden for hjemmet, hvor kultur forstås meget bredt – fra teateroplevelser og biografture til gåture langs stranden og længere naturvandringer og i det hjemlige som for eksempel havearbejde, hobbysnedkerier, fjernsyn og bøger.
Det er ifølge teorien tydeligt, at hvis man ikke har nogen synderlig støtte fra hverken familie eller omgangskreds - måske ikke har haft andet end drukvenner og ikke har kontakt til familien - så vil man nok have stor gavn af at opsøge en selvhjælpsgruppe.
Den menneskelige kapital er sværere at øge lige så hurtigt, men man kan styrke sit helbred ved at komme i bedre form og begynde at leve sundere. Og hvis man ikke længere har arbejde, kan man begynde at lede efter et, når man er kommet lidt ovenpå. Eller man kan måske få lov til at tage den uddannelse, man aldrig fik.
Den kulturelle kapital er måske det vigtigste sted at sætte ind, fordi det gode liv måske i højere grad har noget med denne kapital at gøre end med nogen af de andre. Den fortæller vel mere end de andre om den personlige udfoldelse og en mere overordnet tilknytning til resten af menneskeheden. På en arbejdsplads er det jo sjældent dem, der sidder knarvorne foran fjernsynet, når de kommer hjem, som er de mest populære.
Men man styrker næppe sin sociale kapital ved blot at dukke op til et AA-møde og bare sidde og stirre mut ud i lokalet. For man bliver vist aldrig en del af noget, man ikke går helhjertet ind i.
Jeg tror heller ikke, at man styrker sin kulturelle kapital ved for eksempel at melde sig til et aftenskolekursus i begyndermadlavning, hvis man ikke interesserer sig for at lave mad og i øvrigt ikke har evner for det.
Jeg tror, recovery capital også handler om evnen til at finde noget at være glad for og ikke lade forbeholdene vinde for ofte. Hvis man altid har drømt om at få en hund, bør man ikke lade sig stoppe af, at der jo også følger noget besvær og nogle forpligtelser med.
Hvis man længe har ønsket at lave noget andet end at klippe andre menneskers hår eller rådgive andre mennesker om deres penge, skal man ikke blive hængende, fordi man er bange for den usikkerhed, der vil følge med, hvis man gør alvor af ønsket. Det kan vel næppe blive mere usikkert, end da man drak. Jeg tror i hvert fald, man får nemmere ved at forblive ædru, hvis ugens højdepunkt er mere end flødekagen til aftenkaffen om fredagen, og weekenden er andet end blot fri fra arbejde.
Copyright Søren Geckler © Alle rettigheder forbeholdes