Et par uddrag

"Et sted i min erindring ligger jeg i en busk på Christiania, mens bekymrede svenske stemmer taler om mig ude på stien. Jeg prøver at berolige dem, men der kommer ikke forståelige ord ud af min mund. Da jeg vil rejse mig, kan jeg ikke komme i kontakt med min krop.
Det er den sommer, Grækenland bliver europamestre i fodbold – og hvor jeg kommer til at skræmme Pia Kjærsgaard, da jeg hilser på hende foran cirkusteltet på Bellahøj og foreslår hende at læse Knud Sønderbys essays, hvis hun vil vide noget om danskhed.
Jeg husker også, at jeg en tidlig julieftermiddag stod på Hviids Vinstue og sang Bob Dylan med Jørgen Olsen, indtil en busfuld turister fra Silkeborg strømmede ind og ville have taget billeder med ham – og at jeg vist samme aften faldt i en længere snak om Dostojevskij med gadepræsten på Christiania.
Men så begynder tingene at blive til mere eller mindre skarpe brudstykker – Creedence i jukeboksen på Nemoland, to sjofle ord på en drukbroders gipsarm, en tom eftermiddagsgade på Bryggen – inden alt flyder sammen og fortoner sig i det, som Ray Davies med pudsig præcision kalder: “Sad memories I can’t recall.” "

"Det kan da godt være, at alkoholisme ikke er en sygdom i gængs forstand, men den måde at anskue det på frigjorde mig for en masse tanker, som jeg tidligere havde ligget vågen med, og selv om jeg stadig havde problemer med at sove, var det blevet mere brydsomt end lidelsesfuldt, for det var ikke selvbebrejdelser og mørke tanker, der holdt mig vågen. Der var vel stadig grublerier, men det var mere rettet imod, om jeg nu gjorde det rigtigt, for jeg havde fået at vide, at en tredjedel klarede sig i første hug, en tredjedel havde brug for flere forsøg, og en tredjedel klarede det aldrig, og jeg var bange for kun at have et forsøg og ellers ende som sindssyg.
Ved at acceptere, hvad vi var, blev det også muligt for os at tale helt naturligt om alle de ting, vi før havde holdt for os selv. Jeg kunne for eksempel fortælle, at jeg engang var faldet i søvn i toget fra Svendborg til Odense, fordi jeg var fuld, og først vågnede, da jeg var på vej tilbage mod Svendborg. Da jeg nåede Svendborg, købte jeg en pose øl, som jeg drak på vej tilbage mod Odense, faldt i søvn og var på vej mod Svendborg igen, da jeg vågnede. I Svendborg købte jeg flere øl, fordi jeg nu bildte mig ind, at det var det eneste, der kunne holde mig vågen. Kort inden Odense blev jeg vækket af konduktøren.
Jeg har masser af den slags historier, og jeg kunne måske have fundet på at fortælle denne eller andre til nogen, dengang jeg drak, hvis der ikke netop var så mange af dem, at det ikke længere bare var en sjov historie, men en pinlig og skamfuld del af et større mønster, som jeg sagtens kunne se, men samtidig gjorde mit yderste for at lukke øjnene for"

"Hvis jeg savner noget, er det ikke alkohol, men den første tid som ædru. Af og til kan jeg næsten bilde mig ind, at det var den lykkeligste periode i mit liv, men det hænger nok sammen med, at jeg kom fra et meget mørkt og koldt og ensomt sted og havde en følelse af at bevæge mig ud i lyset og håbet og kærligheden. For jeg husker også, hvor få penge jeg havde, indtil jeg holdt op med at ryge hen i februar, og hvor meget det helt konkret fyldte hver dag. Efter middagsmødet kunne det tage mig flere timer at komme fra Ryesgade 107 til min lejlighed i Lundtoftegade, fordi jeg var til fods og ledte efter gode tilbud for at få pengene til at strække længere. Jeg var på kontanthjælp, og hele min garderobe skulle skiftes ud, fordi jeg havde taget 15 kg på i behandlingen og nu havde en vægt, der passede bedre til min højde, men ikke længere til mine bukser. Alle mine skjorter havde huller fra joints og cigaretter, som jeg havde tabt ned på brystet, når jeg var faldet i søvn i sofaen. Jeg havde ét par sko, som ikke havde huller i sålen eller var flækket i siden, og det var et par løbesko, som var lidt for små, når jeg brugte uldsokker for at kunne holde varmen. Jeg havde ikke længere nogen vinterjakke og måtte klare mig med to slidte uldtrøjer og en reklameregnjakke fra MetroXpres, indtil John Allan kom til møde med en pose aflagt tøj, som han lagde frem i baglokalet."